Strat & Co    Strategy – Communication – Coaching

 

Velkommen til en coach- og konsulentvirksomhed, der er funderet på mange års erhvervserfaring, en cand. merc. og en videreuddannelse som proceskonsulent og coach. Omdrejningspunkterne i mit karriereforløb har – med forskellig tyngde – været strategi, ledelse, forandringsprocesser, kommunikation og rådgivning.

Strat & Co er en konsulentvirksomhed med fokus på:

En coach- og konsulentvirksomhed, der taler tydeligt, kender sin begrænsning og henviser til samarbejdspartnere, såfremt jeg ikke ved tilstrækkeligt. Læs mere her eller ring og aftal tid til et uforpligtende afklaringsmøde, hvor vi i fællesskab afklarer forventningerne og definerer opgave.

Strategi

Strategi er struktureret sund fornuft. Det handler om, at vide hvor du er, og hvor du vil hen. Og så handler det faktisk om drømme. Drømme, der bliver til visioner og visioner, der bliver til handlinger. Og herudover handler strategi om mange ”frække” management-ord, hvor langt de fleste faktisk giver mening.

Læs mere

“Vision without action is a daydream. Action without vision is a nightmare.”

Japansk ordsprog

Kommunikation

Vi kommunikerer alle sammen hele tiden. Bevidst eller ubevidst. Forståeligt eller uforståeligt. På skrift, i billeder eller i tale. Via de elektroniske, de sociale eller de trykte medier – redaktionelt eller i betalte annoncer. Kommunikationen er det, der binder tingene sammen og derved skaber mening.

Læs mere

Coaching

En coach er ikke en mirakelmager, der serverer trylledrik og som har en tryllestav. En coach er en professionel, erfaren og tillidsskabende samtalepartner, der gennem spørgsmål og dialog gør fokuspersonen – den person, der taler med en coach – i stand til at se eller gense egne potentialer og muligheder for derigennem at hjælpe fokuspersonen videre; og dermed ud af diverse dilemmaer og problematikker. Store som små.

Det er vigtigt, at ”kemien svinger”. Herudover kan det være en fordel, at coachen har nogle særlige kompetencer i forhold til de fokusområder og emner, du har brug for at tale om.

Mine særlige fokusområder er strategi, ledelse, kommunikation, dilemmaer, forretningsudvikling og iværksætteri. Alt sammen med afsæt i, at vi er hele mennesker.

Læs mere

“Jeg siger det, du hører.”

Ludwig Wittgenstein

Så kommunikationens vigtigste opgave kunne derfor være, at skabe budskaber med ord, der bliver hørt.

Relationsopbygning

Relationsopbygning går ud på at identificere en eller flere relevante mennesker og/eller organisationer, (stakeholders) som kan være med til at understøtte og kvalificere en given problemstilling i en virksomhed eller organisation. I nogle tilfælde kan en stakeholder agere “bølgebryder” og gennem en art ”sponsorship” være en formidler af virksomhedens udfordringer. Stakeholders kan være alt fra kunder, fagforening, en NGO, en lokal politiker til en journalist.

Nogen vil også kalde relationsopbygning for lobbyvirksomhed

Læs mere

 

 

Kunderne siger

 Majbritt Chambers, projektleder og konsulent, Spinderihallerne, Vejle Kommune:

Vi arbejder tæt sammen med Jens G. Friis fra Strat & Co i projektet MEDSTRØM, hvor han er tilknyttet som businesscoach. De iværksættere, (og det er indtil videre over 150), der har mødt Jens til individuel coaching har kun rosende ord om ham og er utrolig glade for ham – og for hans meget vedkommende og meget kompetente måde at guide dem til at udvikle deres egne og virksomhedens potentialer. Vi oplever Jens som en meget ordentlig og professionel samarbejdspartner og kan varmt anbefale et samarbejde med Jens til andre virksomheder og organisationer. Her er et lille udsnit af deltagernes kommentarer om Jens som Coach:

Utrolig relevant i forhold til at stille de gode spørgsmål.

Sætter ord på kaos.

Lyttende og behagelig coach.

Han guidede mig, hvilket var fedt, da jeg ikke havde brugt coach før.

Coaching var fantastisk. Hvert eneste minut gav værdi. Han var kanon.

The coach, Jens, is really good – he asks the right questions.

Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden:

Jeg arbejder med Jens fra Strat & Co på to niveauer – både coachmæssigt i forhold til min opgave som CEO og konkret på strategiudvikling og tilhørende kommunikation. Det er to ret forskellige ting, men de matcher virkelig godt i vores samarbejde. Efter mange års erfaringer med rigtig mange procesfolk omkring strategi, er det en fornøjelse at arbejde med Jens, der holder arbejdet konkret, sagligt og ”nede på jorden”. Vi forandrer ikke hele verden på en dag, men gør til gengæld et stærkt, langt og sejt træk, der gør en meget stor forskel i min ledelsesgerning. Jens står ved sin egen tvivl og fejltagelser og er åben om svære erkendelser, hvilket direkte er en hjælp. Det er ikke ”quick fix” og ”nu klarer vi lige det hele fra oven”, men fokus på dilemmaer og paradokser og balancen i at løse disse ting. Og så kan man ikke gemme sig, når man arbejder med Jens. Ingen omveje og ikke snyde på vægten – tingene skal løses i bund. Jens er samtidig en stærk opsamler, der hele tiden holder dokumentationen af processen i hånden – så jeg selv kan vende tilbage, så medarbejderne hele tiden kan se forløbet, og så en bestyrelse nemt har overblik og opdatering. Jeg vil ikke anbefale Jens til andre, fordi så har han mindre tid til at arbejde sammen med mig;-)

Sara Røll og Birgitte Klippert, ledelsen på Marieskolen:

Vi har brugt Jens fra Strat & Co som konsulent og coach i forbindelse med opstart af privatskolen Marieskolen i Tønder tilbage i 2014/15. Han har som konsulent rådgivet i forhold til både virksomhedsstrategi og intern og ekstern kommunikation, men har også fungeret som medspiller ifm. ledelsesmæssige udfordringer af forskellig karakter, hvor vi som ledelse har skullet komme frem til en løsning på en af og til næsten uløselig situation. Jens formår at få en til at se de perspektiver, som ellers er helt blinde vinkler. Han tør stille de rigtige spørgsmål og tør sige dét, som andre måske ville have berøringsangst med. Dertil gør han det på en yderst empatisk og respektfuld måde. I dag bruger vi Jens som vores fælles coach og sparringspartner. Både når der opstår dilemmaer mellem os som ledere, og når vi som ledelse står overfor nogle svære beslutninger. Og i den funktion er kontinuiteten i vores samarbejde guld værd.